Modetøj er ikke længere det eneste, der definerer ens smarthed. Også ens evne til at snyde sig udenom en kø tæller med i den sammenhæng.
En gammel historie fortæller at da man i 1891 indførte straffesparket i engelsk fodbold, opgav mange engelske gentlemen spillet, fornærmede over at man på denne måde antydede, at de kunne finde på at spænde ben for en modstander for at forhindre ham i at score.
Det virker måske en lille smule komisk i dag, hvor fodboldspillere gladeligt appellerer til dommeren om at få tildelt et indkast, resten af stadion kan se ikke er deres, og det virker måske som en lige lovligt gammeldags holdning i en tid, hvor mottoet er ‘går den, så går den’. Men hvis det ikke var fordi, de ældre engelske herrer for længst var døde, og fordi det i øvrigt ville få deres skægklædte overlæber til at blafre i rædsel, ville jeg have givet dem en ordentlig krammer, fordi jeg savner deres måde at tænke på. Det er den tankegang, der skabte køkultur, høflighed og ansvarsfølelse overfor folk, man ikke kender.
‘Gab’, tænker halvdelen, mens resten tænker ‘å’ hva’ så’, bortset fra en lille minoritet, der tænker ‘huskede jeg nu at slukke for ovnen’. For det er jo magien ved høflighed: Vi vil alle sammen gerne opleve den, men er knap så ivrige efter at udvise den.
Vi er ved at blive Bodega-smarthedens land. Det er måske et udtryk, der afslører, at jeg går for lidt på bodega, men min fordom er at tendensen er startet på de skumle steder og siden har smittet folkesindet. Det er ikke længere en synd at springe over, hvor gærdet er lavest: Det er blevet et krav. Hvis man kan bøje reglerne, så man opnår en fordel, bliver der ikke kigget skævt til en længere. Det er nærmere de andre, der er idioter, når de IKKE gør det.
En god skattefidus giver ikke længere forargelse, men respekt. Hvis vi mødes steder, der har regler, så er de regler ikke kun indstillet på den almindelige og respektfulde bruger: De er indstillet på den bodegasmarte, som så må bruge sin umådelige kreativitet på andres bekostning til at bøje de nye regler, så vi andre skal manøvrere i snævrere og snævrere rammer. For den bodegasmarte bryder ikke reglerne, han bøjer dem. Man kan ikke brokke sig, for ‘man kunne jo bare gøre det samme selv.’ Og mod den påstand findes der ikke noget argument, for hvordan forklarer man om reglernes ‘ånd’, til folk der ikke har været i nærheden af ånd hele deres liv. Det er ikke ulovligt at bestille en pladsbillet til hver eneste togafgang dagen igennem, og så kun købe den, man rent faktisk får brug for, men det får billetsystemet til at bryde sammen for os andre. Når man stiller sig op i en kø, mens ens lige så smarte ven går i gang med at finde de ting, man har tænkt sig at købe, så gør man ikke noget ‘ulovligt’.
Man spilder bare andre menneskers tid, og hvis alle andre gjorde det samme, ville kø-systemet bryde sammen. Men den metode er efterhånden så almindelig, at man ikke engang kan blive fornærmet, hvis man bliver beskyldt for at benytte sig af den. For det burde man jo, hvis man var lidt snedig. Man burde anskaffe sig en moustache og en bowlerhat og begynde at slå de bodegasmarte i hovedet med en handske. Er der nogen, der ved hvor jeg kan få sådan en udenom ventelisten?

Jeg tror ikke at “går den, så går den” mentaliteten er dominerende. De fleste af mine venner og bekendte kunne ikke finde på at sprænge over hvor gærdet er lavest på andres bekostning blot for egen vindings skyld. Men når man ser en gøre det springer det meget mere i øjnene end de 100 før der ikke gjorde det. Og at springe over i køen 1 gang hvor man er superstresset er en ting, men at gøre det hver dag er en anden. Hos visse befolkningsgrupper er “går den, så går den” mentaliteten desværre mere udbredt end andre steder - international elite sport mht doping fx. Den ene måde at komme det til livs på er ved at lade snyderne vide at den slags ikke tolereres, og det er her de fleste folk falder igennem. Hvornår har du fx selv sidst bedt en stille sig bag i køen efter han smuttede foran i køen (til sin ven eller ej).
Jeg synes din klumme passer meget godt på trafikken i København, hvor folk gladeligt kører over for gult/rødt, kun allernådigst (eller -nødigst?) kan give plads hvis man skal skifte bane og bruger venstresvingsbanen til at komme først lige over krydset.
Men jeg prøver at være “usmart” og holde mig til færdelsreglerne.
Jeg kommer også lidt senere frem.
En meget sand klumme, men jeg er uenig i betegnelsen Bodega-smart. Nu er det også et par dage siden, jeg sidst har været på bodega, så hvad man snakker om der, ved jeg ikke. Men der er i hvert fald mange andre steder i landet, hvor folk nærmest praler af deres “smarthed” i forhold til at snyde, hvad enten det er i køen, i skat, eller andre steder. Jeg er ellers ikke fan af at betragte janteloven som noget enestående dansk; enhver, der har læst et engelsk eller amerikansk sladderblad, vil kunne genkende den smålige jantelov i hver en sætning. Men i tilfældet med “Bodega-smartheden”, så synes jeg faktisk janteloven passer: “Du skal ikke tro, du er bedre end mig, så nu snyder jeg forbi/ i skat/etc, for jeg er mindst lige så meget værd som dig - hvis ikke mere.” Eller måske er jeg bare smålig..
Fik tilfældigvis fat på Urban i dag og fik læst din klumme - og gud hvor har du ret! For et par måneder siden gik jeg i gang med at nedfælde alle de situationer fra hverdagen, hvor Bodega-smartheden har foretaget sit indtog. Arbejdstitlen var “Nåmn - jeg smutter lige ind her” og seancerne var først og fremmest hentet fra 120 km’s daglig kørsel. Forleden sad jeg og læste tingene igennem - og tænkte - der skal en revolution til før dette ændrer sig - og et tilfældig lille skrift som det jeg var i krig med - ville udløse en bøvs og en skål nede på salonen….Jeg har fået nyt mod - og vil for fremtiden give enhver udøver af bodega-smartheden et slag med handsken og opfordre ti lduel ved solopgang.
Tak Sebastian.
Jamen jeg takker, bukker … og retter. Måske er Bodegaen ikke arnested for den her mentalitet, men det er bare fordi den er så åndsforladt at jeg associerede til “øludskænkningssteder rettede mod de mere traditionelt orienterede segmenter” Og trafik skulel helt sikkert have været nævnt. Et af mine forsætter er helt sikkert ikke mere at køre over for gult i bil.
Og Jannick: Jeg tror at der er rigtig mange der kun kan finde på at mase sig frem, når de er stressede, og det har jeg alt mulig respekt og forståelse for: Min påstand er bare at der er en gruppe, der gør det altid og hele tiden, og praler af det når de er kommet hjem. Eller ned på bodegaen…
VH Sebastian.
Det er IKKE en undskyldning at man er stresset! Hvis man overser en kø, fordi man kun tænker på sit syge barn på intensiv, Boldklubbens Skjolds scoringsproblemer eller hvad man nu finder vigtigt, ja så undskylder man og går passende skamfuld om bag i køen når venlige medborgere gør opmærksom på ens fejl. Opdager man ikke sin fejl så skammer man sig i stilhed! Og sørger for i fremtiden at være mere opmærksom og mindre egocentreret.
Der er ingen undskyldning for ens egen tølperagtig opførsel.
Men bevares Unge Dorsets klumme er som sædvanlig glimrende.
TAK !
HMMMMMMMM
Der er kun en ting at sige ………….. FOLK ER BARE IKKE HØFLIGE MERE !!!!!!!!!!
Jeg har tit oplevet at få et mærkeligt blik fra folk hvis jeg benytter mig af almindelig høflighed. Og dem man er høflge over for, ser næsten ud som om man lige har givet dem en tudse (1000 kr. altså)
jeg synes det er skræmmende !
Håndtryk eller ikke håndtryk ?
Hvis man vælger at se på sagen fra en lidt anden ,og måske mere humoristisk ,vinkel
end den gængse kunne den jo også anskues som følger:
Hvis det at gi` hånd skulle være udtryk for troværdig burde det da for længst ha` været forbudt.
Og hvorfor så det ?
Jo
for det første er det ikke særligt hygiejnisk.
Og som følge deraf er det faktisk muligt at bruge håndtryk som terror.
Men også når vi nu er vidende om at folk i hobetal er blevet snydt rundt omkring på markeder af kræmmere
der jo stortrives her til lands og som jo nærmest har opfundet håndtrykket til brug for når en
handel skal afsluttes.
Så er der sku` da grund til at råbe vagt i gevær !
Især når vi også er vidner til at disse kræmmere har fundet et nyt marked og indtaget
den ene af det danske folketings yderste halvdele.
De ser selvfølgelig med skepsis på en person der ikke ønsker at deltage i et for dem selv
nærmest religiøst ritual.
Men her er der så nok grund til at udvise yderst agtpågivenhed !
For man ved jo ikke om de måske kunne finde på at bruge terrortruslen
om et håndtryk for at fremtvinge et sådant.
Hallo !!!!!